Anne Juul Christophersen i gang med et maleriAnne deler noget af sin sjæl, i hvert eneste maleri hun skaber

Fra artiklen ”THE UNDERDOG LONDON: PÅ BESØG I ET AF LONDONS AFGØRENDE GALLERIER” af Natalia Joruk i Beautiful Bizarre.

Hendes beskrivelse af sin kærlighed til kunst (selv som barn var det for hende en sand fryd at snuse til en ny tusch og derefter kaste sig over at skabe eventyr og væsner på papiret) gjorde det klart, at Anne er en kunstner, der deler noget af sin sjæl, i hvert eneste maleri, hun skaber. Jeg hørte flere personer beskrive malerierne som malerier der ”forbinder sig med noget inden i dem”, selv om de ikke vidste til hvad.

”Det er præcis det samme, jeg også hører fra folk, der ser mine malerier” fortæller Anne.

”Mine malerier rører og trigger noget inden i dem; minder, fornemmelser, følelser.

Når jeg vandrer rundt i naturen, der hvor jeg bor, observerer og lytter jeg til alle de mirakler, der er i naturen rundt omkring mig og det giver mig mulighed for at søge ind i mig selv.

Jeg tror på, at der er en forbindelse imellem mit indre og naturen rundt omkring mig og langt de fleste af mine idéer bliver til lige midt i den forbindelse.

Når jeg kommer tilbage i mit atelier, laver jeg en hurtig skitse, så jeg er sikker på, at idéen ikke forsvinder igen.

Jeg tror, at når mine malerier rører beskueren, er det fordi beskueren bliver mindet om denne forbindelse.

Forbindelsen var sikkert meget stærkere, da de var børn, så når mine malerier minder dem om den, er det sikkert fordi de får et glimt af den forbindelse igen."

Natalia Joruk i Beautiful Bizarre den 24. oktober 2018


 

 


 

Billedet i øjet

Anne Juul Christophersen er en af vore yngre kvindelige kunstnere, som allerede har markeret sig med maleri, der strejfer rundt mellem det fantasifulde, det magiske og det realistiske. 
Hendes billeder ser ved første øjekast ganske så uskyldige ud: En lille pige sidder i favnen på en stor rar bamsebjørn, men ups, risikerer hun nu at blive ædt? En pige står i en skov med nogle små gule fugle på armen, bag hende lurer et stort tomt spøgelsesagtigt hus. Hvad er der på færde? 
Ja, det spørger man hele tiden om ved synes at hendes billeder. 
Kunstneren selv bruger ofte skoven som metafor på det truende og problematiske. Og altid har hun mennesker med i sine billeder, hvor uhyggen altid er lige om hjørnet. 
Trine Ross har skrevet den fine tekst til den første bog om en kunstner, vi helt sikkert kommer til at høre meget mere om.

Ole Lindboe, Magasinet Kunst , nr. 3, 2011

 

 

In the eyes of the beholder 2. oplagIn the eyes of the beholder - 2. oplag

 

 


 


 

Anne Juul Christophersen