Det gådefuldt forløsende

Om Anne Juul Christophersens billedserie ”Enigma”

Verdens kunstmuseer er fulde af mesterværker fra renæssancen, barokken og romantikken som i dag er delvist uforståelige for en moderne betragter. Et slukket lys og en skrællet citron kan henvise til Kristi korsfæstelse eller til døden generelt, et stedsegrønt træ kan symbolisere det evige liv i himmeriget og funklende juveler om en fornem dames hals kan ikke kun referere til hendes rigdom, men i mindst lige så høj grad til hendes kristne dyder. Hvor en samtidig betragter forstod det mere eller mindre skjulte budskab med det samme, må vi ty til kunsthistoriske opslagsværker og leksika. Uden nogensinde at være sikre på, at vi forstår billedets budskab et hundrede procent korrekt.

Den kendsgerning, at fortidens malerier ofte fremstår gådefulde for os midt i deres uomtvistelige skønhed, er hvad Anne Juul Christophersen tager op i ”Enigma”, sin nyeste serie af malerier. Enigma betyder gåde på græsk og billederne er da også gådefulde i den forstand, at en entydig tolkning er umulig. Det, Anne Juul Christophersen helt konkret gør, er at rive flere velkendte motiver fra især Caravaggios (1571-1610) billedverden ud af deres vante sammenhæng og ind i nye omgivelser med en helt anderledes farvesammensætning. Omgivelser, hvor dyr, fugle og moderne unge kvinder og børn konfronteres med Caravaggios vinguder og eroter i scenerier af en udpræget filmisk karakter i stærke technicolor-farver.

Det vil ikke være til megen nytte at søge efter en gennemgående tolkning af malerierne og det er da heller ikke Anne Juul Christophersens intention. Det er nemlig gåden i sig selv som en visuelt stimulerende pirring, der søges. Gåden, som den blev anvendt af surrealisterne, der så hele underbevidstheden og drømmens irrationelt virkende rige som en forløser i en verden, hvor man med den første verdenskrigs slagterier ikke længere kunne stole på en rationel mening med livet. Tværtimod, var det den herskende borgerlige fornufts rigidt hæmmende tankegang og livsførsel, der var skyld i hele miseren. En livsførelse og nogle normer, som surrealisterne ville gøre op med i én stor hyldest til det frigørende ved drømmen og de frie tankeassociationer.

Ligeledes skal man ved betragtning af de enkelte billeder i Enigma-serien ikke som en anden naturvidenskabsmand spilde sin tid på en leksikal oversættelse af dem, men bruge sin fantasi på at leve sig ind i dem. Prøve at gå ind i sig selv, associere frit og sætte sit indre stemningsunivers i svingninger. På denne måde forvandler Anne Juul Christophersens malerier sig fra entydige illustrationer af et givent budskab til åbne billeder, man kan på opdagelse i OG tolke ud fra sin egen personlige forestillingsverden. At billederne samtidigt koloristisk og kompositorisk hænger ualmindeligt godt sammen, er kun med til at forstærke denne maleriske hyldest til fantasien, eventyret og skønheden.

Af Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, Bachelor i Kunsthistorie