Høstmåne

På plakaten står følgende tekst:

 

Høstmåne

Stor - Mægtig - Rund - Hang hun dér

og beroligede mig i al sin visdom.

 

Bestil her

 

Teksten er en del af digtet:

 

Månen

 

I går gik jeg tur med månen.

Eller jeg vidste, at hun var der.

Gemt bag dis og skyer.

Hun var næsten fuld – det viste jeg også.

Jeg gik som altid med mine hunde.

De var denne dag særligt optaget af snuseriet.

Så turen gik langsomt.

Himlen mod øst var også skyet og disen lå tungt.

Men alligevel skinnede den begyndende solopgang så meget i gennem,
at himlen var lyserød i et utal af nuancer.

Fra den lyse sarte rosa - svævende hen imod purpur.
I lettet totter der med stor hast jog forbi ind og ud af hinanden.
Himlen var i hastig bevægelse.

Og alligevel var det næsten vindstille, dernede på jorden, hvor vi gik.

 

Mit hoved var fyldt af tanker.

Overvejelser.

Hvordan? – jeg ved det ikke?

Sådan? – måske?

Grublerier.

Der kunne mærkes i hjertet.

 

Jeg drejede mod vest.

Hundene snusede.

Jeg grublede.

Skyerne strøg rundt på himlen.

Jeg kiggede op.

Og med ét – gled alle skyerne til side.

 

Der hang hun.

Månen.

Stor

Mægtig

Rund

Og kiggede mig lige i øjnene.

”Kan du hjælpe mig”

hviskede jeg.

”Ja,” lød svaret

- ”hvorfor troede du, at du skulle klare det alene?”

 

Vi havde øjenkontakt hele vejen, mens jeg vandrede mod vest.

Stor

Mægtig

Rund

Hang hun dér og beroligede mig i al sin visdom.

 

Da jeg drejede om og gik tilbage var grublerierne opløst.

 

Jeg vendte mig en sidste gang om for at sige tak.

Men da var månen forsvundet bag skyerne.