Maleriske udfordringer

om Anne Juul Christophersens billeder

Hvad er det maleren kan med maleriet som er særegent og som gang på gang får os til at tøve og undres? Det er som digteren en leg med billedelementer. Som digteren og forfatteren arbejder med ord skaber maleren billeder på lærredet, der sætter hjernen i gang med at afkode og analysere for at skabe en mening. Derfor giver det også en slags mening, når nogle kunstnere ind i mellem påstår, at beskueren har en aktiv rolle i skabelsen af værket, at værket ikke er noget uden beskueren.

Maleriet et oplevelsesrum
Men beskueren er til gengæld i lommen på kunstneren, fordi det er dennes opbygning af motiver, valg ar farve, måde penslen bruges på osv. der er hele grundlaget for beskuerens mulighed for at skabe en mening eller forståelse af værket, der hvor vedkommende møder det. Beskueren møder ikke værket i et tomrum, så kunstneren har et ansvar for at præsentere sit værk for at beskueren kan få en oplevelse. Og ikke alle oplevelser er lige mulige eller lige værdige, for ellers var malerens arbejde ikke meget værd og kunne hurtigt glemmes igen. Det kræver noget af maleren at opstille et aflæsnings- og oplevelsesrum for beskueren i mødet med vedkommendes værker.
Det virtuelle rum et værk eller en udstilling opstiller er hele grundlaget for mødet mellem kunstnerens repræsentation og beskuerens forventninger. Det møde er meget forskelligt om det er abstrakt, konkret, naivistisk, ekspressionistisk, pop, realistisk eller figurativt udtryk, der er på spil. I de seneste årtier har billedkunsten sprængt de kategoriseringer, som er bygget op i kunsthistorien og begyndt at sammenstille pluk fra forskellige retninger (det gælder som bekendt også den moderne musik). Anne Juul Christophersen er en sådan maler, der bruger de midler hun finder interessante for at skabe sit fortællende eller digteriske rum omkring sine værker.

Op og ned
Et maleri som Ups and Downs blander det nærmest naturalistiske i en ekspressionistisk stil og med dekorative konkrete elementer i baggrunden. En yngre afrikansk kvinde i rødt og en sort kat i forgrunden, der begge ser tilbage på beskueren af maleriet. I baggrunden antydning af noget husagtigt til højre og linjer med rytmiske forløb til venstre. Til venstre en dobbelt pil med anvisningen op og ned – som henfører direkte til titlen.
Banalt og enkelt, men malemåde med begyndende opløsning af kvindens skikkelse og klæder sætter fantasien i gang med at skabe og dernæst forstå den historie, man ikke kan undgå at blive lokket ind i. Hvorfor står hun der afventende og nærmest konfrontatorisk i sit direkte blik og hovedet let på skrå? Hvorfor den sorte kat, som vi symbolsk i vor kultur forbinder med ulykke og død? Er hun farlig? Noget kunne tyde på det, for hun bærer noget der ligner en slags uniformsjakke og måske en rød baret på hovedet. Signalerer katten, at hun bringer død med sig? En afrikansk børnesoldat i en af de modbydelige krige, der sønderriver kontinentet, eller en forsvarer mod netop disse krigere?
Eller er det omvendt, at hun selv er i fare for at opleve noget dystert og måske skæbnesvangert, og hvorfor hedder billedet Ups and Downs – altså fysisk op og ned, men også på engelsk optur og nedtur. Men handlingen på handlingen i maleriet synes selv at befinde sig i en slags position mellem de to yderpunkter oppe eller nede, og således åbent for fortolkning. En tilstand, der er til stede i mange af Anne Juul Christophersens billeder – det gælder også Up and Downs II. Her er en lille dreng i close up position. Han skriger eller råber højt. Ansigtsudtrykket er tvetydigt om det drejer sig om voldsom glæde eller et skrig af angst. Pilene i sort og rødt er voldsomt dominerende og baggrunden uskarp og ubestemmelig. Hvad er op og hvad er ned i mental og symbolsk forstand? Det spørgsmål er markant til stede i denne udgave af oppe og nede, og man tvinges til selv at prøve at svare på spørgsmålet. Det er også på tapetet i Caged Bird – altså Burfugl på dansk – hvor vi møder en asiatisk ung pige i en tydelig seksuel fremtrædning med små blottede bryster og fingrene i trusserne. En attitude fyldt med porno – en handelsagtig situation – måske en fortælling om sexturisme i Thailand, men holdt i billedsprog nok ladet med betydning, men også med usikkerhed og manglende steds- og tidsfæstelse. Titlen henviser til at holde fugle i bur – som vi gør med sangfugle eller undulater, men vi taler også om guldfuglen i bur, og sammenkoblingen mellem tekst og pige er direkte, især når man ser de symbolske fuglesilhuetter i baggrunden – frie sorte fugle.
Anne Juul Christophersen maler små fortællinger, men det er også fortællinger fyldt med symbolske hentydninger og moralske udsagn – på den måde er det et politisk maleri, men ikke i den tradition fra det socialistiske maleri. Her er antydninger, uklare sammenhænge, vægt på at skabe et maleri, der også er maleri for maleriets egen skyld. Et arbejde med brug af farver, motivsammensætninger – sampling – og brug af fotografiske basismaterialer. Oplevelser (enten direkte eller gennem mediernes verden), der er blevet til erkendelse og holdninger, som hun ønsker at bruge som maleri. Hun skaber derved sin egen verden af de brudstykker af en stor kaotisk globaliseret verden, der næsten påtvinges os dagligt. Annes verden anerkender de mange udfordringer, der ligger i at være verdensborger i Danmark, men hun fastholder samtidig, at billeder er billeder af billeder og derfor har mange lag betydning og oplevelse.

Erik Meistrup